Lidt om glemte skatte og om at finde sin egen vej..

Ih så poetisk jeg lige fik lagt ud her..

Kender I det, når man længst inde i skabet, bag en kæmpe pose med pladevat, tre halvfærdige skoleprojekter, en kasse med karteflor, en rulle bobleplast som lugter af sæbe, en kasse med blandede perler og tre puder, som venter på at få syet et nyt betræk finder:

EN GLEMT SKAT!!!! ?

For det første er det et under at den stadig lever efter .. hm.. 1..2..3..4..5.. mange flytninger! Og meget underligt, at ingen

(især mig) har kigget ned i den! Nå, men det jeg taler om er altså en fuldstændig mør og krøllet plasticpose fyldt med gammelt legetøj, som sikkert under en eller anden sortering er endt i SMID VÆK NU! -posen.. Og ja, det blev den jo

så ikke. Og gudskelov for det, for jeg fik en hel dag til at gå med ren fortabelse i gamle minder som

lugtede af modellervoks

og kinderfigurer.

Og hvorfor så skrive om det her, hvor jeg ellers har lovet mig selv at det kun skal handle om mine tekstile frem-og tilbageskridt? Fordi at det også kan være super inspirerende at stikke hovedet ned i sådan en skattepose. Se bare på billederne her, hvad der blandt andet fandt vej ud af posen og op på øverste pyntehylde:-)

Vent lidt, skal lige hen og lugte ned i posen igen..................

.....Og så det der med at finde sin egen vej:

Ligenu har vi et forløb om "stumpwork" på textiludd. Udfyldt eller tredimensionelt broderi.. bla bla bla..

Efter at have ledt og ledt og ledt på google måtte jeg bare give fortabt. Der var bare overhovedet ikke noget af det, der sagde mig noget. Så nu har jeg bestemt, at jeg laver mine egne regler for, hvad der er stump. Og for resten, hvis man erstatter u med o så har vi noget med olietønder og klap på lårene og rytmespass, og ligenu har jeg bare meget mere lyst til det!

Så indtil videre er stump for mig blevet til denne her mærkelige tingest som bor hjemme på min køkkenø. Og hver gang jeg laver mad, så står den der og hælder lidt til den ene side og spørger mig hvad vi mon skal blive til os to!